Kyllingevinger med rød karry, citrongræs, broccoli og sprød rispapir
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune ris
-
1 pakke kyllingevinger
-
2 poser jordnødder
-
1 bundt broccoli (i grove buketter, stokken skrællet og i tern)
-
½-1 brev rød karry (efter smag – den er stærk!)
-
1 dåse kokosmælk
-
1-2 pakker rispapir
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokosolie)
-
smagsneutral olie
-
salt
-
sukker
-
soja eller tamari
-
eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Rispapir-chipsene i denne ret er bare blær og ekstra knas. Du kan sagtens undlade at stege dem i dag og i stedet lave chipsene en anden gang, hvis du hellere vil det. Gør du det, kan du med fordel krydre dem med en rest BBQ-, bangkok- eller buena vista-krydderi, hvis du har det til overs fra en tidligere uges kasse.
1. Tænd ovnen på 220 °C varmluft.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i en gryde med 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg i ca. 35 min., og lad dem trække under låg i 5-10 min. Smag til med salt inden servering.
3. Vend kyllingevingerne med en smule olie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir. og steg dem gyldne og gennemstegte i den varme ovn, 30-40 min.
4. Skyl og klargør imens grøntsagerne og limen som angivet i ingredienslisten.
5. Rist jordnødderne i lidt olie i en varm wok, 1-2 min. Tag dem op, salt dem, og hak dem groft.
6. Kom lidt mere olie i wokken, og steg broccolien ved høj varme i 1-2 min. Kom løget og hvidløget ved, og steg i yderligere 1-2 min.
7. Tilsæt rød karry efter smag, og steg det kort. Hæld kokosmælken og ½-1 dl vand på, og kog broccoli-karryen op i et par minutter. Smag til med lime og salt.
8. Kom 2 cm smagsneutral olie i en pande med høje sider til at stege rispapir i, og varm den helt op – det skal syde, når du kommer dem i. Steg rispapirerne et ad gangen i den varme olie i 20-30 sekunder. De puffer flot op til chips. Afdryp på fedtsugende papir, og krydr med salt.
9. Hak den nederste hvide og "bløde" del af citrongræsset ultra fint. Rør 1½ spsk. citrongræs med ¾ dl soja eller tamari, 1½ spsk. sukker og 3 spsk. lys eddike i en stor skål. Kom de helt varme kyllingevinger i dressingen, og vend dem godt rundt.
Servering
Server de marinerede kyllingevinger med et drys jordnødder, og giv ris, spicy broccoli i karry og sprøde rispapirschips til.