Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Chicken wings med teriyaki, stegt broccoli, ris og sesamfrø

Chicken wings med teriyaki, stegt broccoli, ris og sesamfrø

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune ris
  • 1 pakke kyllingevinger
  • 1 chili (snittet fint)
  • ½-1 agurk (flækket, udkernet med en teske og i skiver)
  • 1 brev sesamfrø
  • 1 broccoli (i grove buketter, stokken skrællet og i stave)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 pose teriyaki-sauce
  • Resten af de røde forårsløg (snittet fint)
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
  • sukker

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Tænd ovnen på 220 °C. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Kom kyllingevingerne på en bageplade med bagepapir, og drys med lidt salt. Bag dem i den varme ovn, til de er gyldne og lækre, ca. 30 min.

4. Skyl og klargør grøntsager, chili og lime som angivet i ingredienslisten.

5. Rør en dressing af 2-3 spsk. eddike, 1-2 tsk. sukker og lidt snittet chili (efter smag). Vend agurkeskiverne med dressingen, og lad dem trække indtil servering.

6. Rist sesamfrøene på en tør, varm pande i 1-2 min. Læg dem til side indtil servering. 

7. Kom olivenolie på den varme pande, og steg broccolien 3-4 min. Kom evt. en smule vand på panden, og dampsteg broccolien, så den bliver helt mør. Krydr med bangkok-krydderi og salt.

8. Vend de helt varme vinger godt rundt med teriyaki-sauce, så de er klistrede over det hele.

Servering
Anret chicken wings i teriyaki med ris, og drys med forårsløg, chili og ristede sesamfrø. Giv agurkesalat, stegt broccoli og limebåde til – husk servietter!

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her