Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chili con carne med brune ris, koriander, chili og lime

Chili con carne med brune ris, koriander, chili og lime

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bundter koriander (stilke og blade skåret fint)
  • 3-4 fed hvidløg (most eller presset)
  • 2 limefrugter (i både)
  • 2 bægre chili con carne
  • 2 poser forkogte brune ris
  • 1 bæger skåret grønt (selleri og rosmarin)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Vores røde chilier er som regel milde i smagen, men der er også nogle stærke iblandt. Start med lidt chili, og så kan du altid komme mere i, hvis du vil have retten stærkere. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til de forkogte ris, gerne i en elkedel. Find en kasserolle, en gryde samt alle ingredienserne frem til dagens ret.

1. Skyl og klargør hvidløg, koriander og lime som angivet i ingredienslisten. Kom korianderbladene i en skål til servering.  

2. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér hvidløg i 1-2 min. – det skal ikke tage farve i begyndelsen, men blot mørne. Lad det brune let, og sluk for panden. Tilsæt korianderstilke, og smag til med salt og limesaft.

3. Kom chili con carne i gryden sammen med et par spsk. vand, og varm retten op under låg, ca. 6 min.

4. Damp imens risene i 2-3 min. under låg i en kasserolle med ½-1 dl vand og en skefuld saltet smør.

5. Skyl chilien, og skær den i tynde ringe. 

Servering
Anret ris i dybe tallerkener, og kom chili con carne henover. Top med skåret grønt, korianderblade, chiliringe og en klat creme fraiche. Dryp med limesaft.

-