Børnenes Maddag: Chili con carne med sprøde tortillachips og creme fraiche
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 pose gulerødder
- ½-1 brev tex mex-krydderi
- 1 pose majs
- 2 kartoner mosede tomater
- 1 lime
- 1 bæger creme fraiche
- 1 pose tortillachips
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg kødet i 3-4 min., til det er brunet.
Riv imens gulerødder fint.
Tilsæt tex mex-krydderi til kødet, og steg videre 1 min. Tilsæt majs og gulerødder (gem evt. halvdelen af de revne gulerødder til servering), og steg i 2-3 min.
Tilsæt vand [1/2p: 2 dl | 3/4/5p: 3 dl] og mosede tomater. Kog op, og lad det simre i 5-6 min. Smag til med salt og peber.
Skær lime i både til servering.
Anret ris, og anret chili con carne ovenpå. Top med creme fraiche, og dryp med limesaft. Servér med tortillachips og evt. revet gulerod ved siden af.