Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Chili con cerdo - Mexican-style chili med sorte bønner og stegt gris i frisk tomatsauce toppet med koriander

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • ½-1 brev tex mex-krydderi
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa, frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde med [2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl] kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Chili con cerdo
  1. Skær peberfrugt i strimler. Skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg strimler af kam brunede ved høj varme, 1-2 min. Krydr med tex mex-krydderi.

  1. Sænk varmen, tilsæt peberfrugt, og steg 1-2 min.

  1. Tilsæt hvidløg, og steg 1 min.

  1. Tilsæt bønner, skåret grønt fra bægeret, mosede tomater og ½-1 dl vand, og kog op. Lad gryden simre, til alt er mørt, og saucen er kogt sammen, 8-10 min. Smag til med salt, sort peber og evt. mere tex mex-krydderi inden servering.

Koriander og lime
  1. Snit imens korianderbundtet groft. Skær lime i både.

Servering

Anret quinoa, og top med chili con cerdo. Drys med koriander, og dryp med limesaft.

-