Chili sin carne med amarant, squash og spinat
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte borlottibønner (kogt på dag 3)
-
Alle gulerødderne (i små tern)
-
1 brev grøntsagsbouillon
-
1 flaske mosede tomater
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: Amarant er et lille frø, som stammer fra Syd- og Mellemamerika, hvor inka-indianerne og aztekerne i hundredvis af år har dyrket de smukke røde storbladede planter med enorme frøranker. Amarantplanten trives nu også fint i det danske klima. Vi har dyrket dem på smagsmarken gennem flere sæsoner. Husk at skylle det lille frø i en finmasket sigte inden anvendelse.
1. Tag de kogte borlottibønner ud af køleskabet.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som anvist i ingredienslisten. Anret chiliringene i en lille skål.
3. Varm en bredbundet gryde op, tilsæt olie, og sauter løg, hvidløg og gulerødder klart og blødt, 4-5 minutter. Tilsæt squash og finthakket chili, og steg et par minutter mere.
4. Kom amaranten i en sigte, og skyl den i koldt vand.
5. Kom amaranten i gryden med grønt sammen med de kogte borlottibønner, 2-3 dl kogevand fra bønnerne, bouillonpulver og de mosede tomater. Kog op, og lad retten simre i ca. 10 minutter, til alt er mørt, og saucen er tyknet. Spæd evt. til med mere kogevand fra bønnerne undervejs, hvis retten virker tør.
6. Smag retten til med salt, peber og chili. Vend spinaten i gryden lige inden servering, og lad den lige akkurat falde sammen.
Servering
Server chili sin carne med amarant rygende varm, og drys med chiliringe.