Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chili sin carne med ris, korianderfrø, avocado og chipotle-chili

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 rødløg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 tørret chipotle-chili
  • 1 stængel korianderfrø
  • ½ lime
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 avocado
  • ½ salathoved

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I dag får du en lille, lækker specialitet fra en af vores landmænd i Spanien: en tørret, røget chipotle-chili. Røget chipotle-chili er en klassisk ingrediens i fyldige mexicanske retter som chili sin carne, og er noget af det, der giver den autentiske smag. Chilien varierer i styrke, så prøv dig lidt frem med at dosere.

De skønne, friske** korianderfrø** er dem, der også kan tørres og bruges som et krydderi. Når de er friske, er de saftige, og fulde af smag – så en lille smule rækker langt. Når du hakker dem groft, rækker de små fine frø endnu længere, men du kan også lade dem forblive hele.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al frugt og grønt.

Brune ris
  1. Sæt risene over i 3 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Chili sin carne
  1. Pil rødløg og hvidløg. Snit halvdelen af rødløget i tynde skiver, og hak resten af rødløget samt hvidløget groft. Kassér stilken fra chipotle-chilien, og hak den groft.

  1. Pluk de små korianderfrø af stilken, og hak dem groft (se køkkentip). Skær den halve limefrugt i både, og gem bådene til spisetid.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér rødløg og hvidløg sammen med lidt korianderfrø og chipotle-chili i 1-2 min.

  1. Tilføj de sorte bønner, sautér videre i ca. 2 min., og tilsæt herefter glasset med tomater. Krydr med salt og sort peber, og lad gryden simre på lavt blus i 13-15 min.

Avocadosalat
  1. Kassér skal og sten fra avocadoen, og skær kødet i tern. Snit salaten fint, og kom den i en skål. Anret avocado og skåret rødløg henover, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt.

  1. Smag gryden med chili sin carne til med salt og evt. mere røget chipotle.

Servering

Anret ris og chili sin carne i en skål, pres limesaft henover, og drys med resten af korianderfrøene. Nyd avocadosalaten til.

-