Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chili sin carne med creme fraiche

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bundt koriander
  • 2 lime
  • 2 pakker kogte kidneybønner
  • 2 flasker mosede tomater
  • 2 pakker tacoskaller
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Chipotle er en vigtig smagsgiver i det mexicanske køkken. De laves af røgede, tørrede jalapeño-chilier og giver en dyb, rig umamismag til fx bønnesaucer. Processen tager lidt af chiliens styrke, så de er ikke ligeså stærke, som når de er friske, og derfor skal du måske også bruge en lille smule mere chili, end du plejer.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt, og afdryp bønner.

Klargøring af grønt
  1. Pil og skær løg i grove tern. Fjern stilk fra chipotle-chili, og snit chili fint. Skær peberfrugt i tern, og snit koriander groft. Skær lime i både til servering.

Chili sin carne
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg chipotle, løg og peberfrugt i 2-3 min.

  1. Tilsæt bønner, mosede tomater og evt. 1-2 dl vand, og kog det op. Lad chilien simre, til grøntsagerne er møre, 7-8 min. Smag til med salt og peber.

Tacoskaller
  1. Lun imens tacoskaller på en tør pande, 1-2 min. på hver side.

Servering

Anret chili i dybe tallerkener, dryp med limesaft og creme fraiche, og top med koriander. Brug tacoskaller til at spise retten med.

-