Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Chili sin carne med peberfrugt og ris

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 pose hvide basmatiris
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 rulle chili sin carne
  • 1 majskolbe
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 10-12 min. Hæld overskydende vand fra.

Chili sin carne
  1. Skær peberfrugt i tern. Varm olie op i en gryde, og steg peberfrugt i 2-3 min.

  1. Tilsæt chili sin carne og evt. lidt vand, og kog op. Lad det simre, til peberfrugten er mør, og chili sin carnen er gennemvarm, 7-8 min. Smag til med peber og evt. lidt salt.

Majs og koriander
  1. Træk yderblade af majskolbe, og del kolbe på midten. Kom majs i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand tilsat salt. Kog dem 4-5 min. Afdræn.

  1. Snit koriander groft. Riv limeskal fint, og skær lime i både.

  1. Kom korianderen i en skål, og smag til med limeskal og -saft samt lidt salt.

Servering

Fordel ris og chili sin carne i en dyb tallerken, og top med koriander. Dryp med resten af limesaften, og spis majs til.

-