Chili sin carne med stegte asparges og lime
Ingredienser
- 1 rulle chili sin carne
- ½-1 bundt koriander
- 1 bundt grønne asparges
- 1 stængel bladselleri
- 1 mini-agurk
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Et gammelt råd siger, at man skal knække den træede bund af sine asparges på det punkt, hvor de naturligt knækker, når den bøjes. Det synes jeg ikke er en særligt god idé, da man oftest får knækket alt for meget dejlig asparges væk. Kig i stedet på aspargesen, og se hvor roden skifter – skær lidt i den, og smag dig frem. Det tager ikke længere tid, og du får så meget mere ud af dine grøntsager.
Skyl frugt og grønt.
Kom chili sin carne i en gryde. Kog forsigtigt op, og lad retten simre under låg i 7-8 min. Smag evt. til med salt og peber.
Snit koriander fint, og kom i en skål til topping. Skær evt. træede ender af asparges, og skær asparges i stykker a 4-5 cm (se køkkentip). Skær bladselleri i stykker a ½ cm. Skær agurk i tern a 1x1 cm. Halvér limefrugt.
Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 1 spsk.], og steg asparges sprødmør, 3-4 min. – de må gerne få lidt farve. Krydr med salt.
Vend de stegte asparges sammen med bladselleri og agurk, og smag til med lidt limesaft, salt og peber.
Anret chili sin carne i dybe tallerkener, og top med stegte asparges vendt med bladselleri og agurk. Drys med koriander, og dryp evt. med limesaft.