Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chimichanga med bønnemos, salsa og sprød kål

Chimichanga med bønnemos, salsa og sprød kål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1½-2 roséløg (finthakket)
  • 1 bundt koriander (stilkene finthakket, bladene groft hakket)
  • 1 portion kidneybønner (kogt på dag 2)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 bakke tomater på gren (i tern)
  • ½-1 grøn chili (i supertynde skiver)
  • 1 lime
  • 4 tortillas
  • 1 pose revet gouda
  • ½ delt rødkål (snittet)
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • Olivenolie og havsalt
  • smør

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Hæld kogevandet fra bønnerne, men gem det.

2. Sauter 1 hakket roséløg i olivenolie og en smule smør på en stor, varm pande, til det klart. Kom korianderstilke og kogte bønner ved, og sauter i et par minutter. 

3. Kom lidt buena vista-krydderi på løg og bønner, og krydr med salt. Tilsæt lidt kogevand fra bønnerne, og tilbered i ca. 5 minutter.

4. Mos bønnerne med en gaffel (eller blend dem med en stavblender) til en rustik mos, og juster evt. konsistensen med kogevand. Smag til med buena vista-krydderi og salt. 

5. Vend tomaterne med hakket chili (efter smag, men salsaen må gerne være stærk), ½-1 hakket roséløg, saften af 1 lime og lidt salt. Tilsæt hakkede korianderblade, og lad salsaen trække. 

6. Læg 4 tortillas frem. Fordel bønnemos på halvdelen af hver tortilla. Drys med ost, og fold hver tortilla sammen. 

7. Steg de sammenklappede tortillas i lidt olie på en varm pande (evt. 2 ad gangen), til de er sprøde og lækre, ca. 2 minutter på hver side. 

Servering
Server chimichangaerne med salsa, sprød kål og yoghurt.

-