Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Krydret mexibowl med syltede rødløg, saltet yoghurt og koriander

3 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • 3 tomater
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • Alle gulerødderne
  • 2 poser kogte sorte bønner
  • ½-1 brev tex mex-krydderi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Syltede rødløg
  1. Skær rødløg i både. Kom eddike [1/2/3p: 1 dl | 4p: 2 dl], vand [1/2/3p: ½ dl | 4p: 1 dl] og sukker [1/2/3p: 2-3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.] i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Lad rødløg simre i lagen i ca. 1 min. Tag gryden af varmen, og lad det trække indtil spisetid.

Salsa og saltet yoghurt
  1. Skær tomat i små tern, og snit koriander groft. Riv limeskal, og halvér lime.

  1. Vend halvdelen af tomaterne og halvdelen af korianderen sammen i en skål, og smag til med limeskal, limesaft, salt og peber.

  1. Kom yoghurt i en skål, smag til med salt.

Bønner
  1. Riv gulerødder groft.

  1. Varm en pande, tilsæt olie, og steg bønner i 3-4 min. Tilsæt halvdelen af gulerødderne, resten af tomaterne og tex mex-krydderi, og steg videre i 1-2 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl], og kog op. Lad det simre i 3-4 min., og smag til med salt og peber.

Servering

Anret bønner med salsa og resten af gulerødderne ovenpå. Top med syltede rødløg, og dryp med yoghurt og limesaft. Drys med resten af korianderen.

-