Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Chop chop-gris med ris, pink kraut, mukimamebønner og syltet agurk

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pakke hakket grisekød
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 3 snackagurker
  • 1 pose mukimamebønner
  • ½ hvidkål
  • 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx solsikkeolie)
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Evt. soja
Køkkentips

Denne nemme chop chop-bowl kan yderligere piftes op med en rå æggeblomme eller måske en klat mayo rørt med lidt chilisauce.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og mukimame, og skyl risene og grøntsagerne.

Ris og chop chop-gris
  1. Sæt risene over i 1 liter letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Pil imens hvidløgene, og hak dem fint.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 5-6 min. Tilsæt hvidløg, og steg i yderligere 4-5 min., til kødet er gyldent og gennemstegt. Smag til med salt og bangkok-krydderi.

Syltet agurk og mukimame
  1. Kog 4 spsk. sukker og 1 dl eddike op i en gryde. Snit agurkerne i tynde skiver, kom dem i en skål med syltelagen, og krydr med peber. Lad det trække indtil spisetid, og afdryp.

  1. Kom mukimame i kogende, saltet vand, og kog dem i 1-2 min. Afdryp bønnerne, og krydr med salt.

Knust kål med pink kraut
  1. Snit kålen fint. Kom den i en skål med 1 tsk. salt og 1 tsk. sukker, og knug den med hænderne, til den falder sammen og afgiver lidt væde.

  1. Vend knust kål med spidskål og pink kraut fra bægeret, og smag kålsalaten til med lidt eddike, salt og sukker.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med chop chop-gris, mukimame, syltet agurk og knust kål med pink kraut. Dryp gerne med lidt soja, hvis du har.

Idékassen
-