Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chop chop-kylling med hoisin, broccoli og gulerødder

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Alle gulerødderne
  • 1 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 1 pakke hakket kylling
  • 2 poser hoisinsauce
  • 1 broccoli

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Evt. soja og/eller chilisauce
Inden du går igang

Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl grøntsagerne.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Chop chop-kylling
  1. Riv halvdelen af gulerødderne groft. Pil hvidløget, og hak det fint. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både.

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg hakket kyllingekød, revet gulerod, squash og hvidløg i 7-9 min. i alt, til kødet er gyldent og gennemstegt.

  1. Vend rødløgsbådene med kyllingen og grøntsagerne på panden, og steg videre i 1-2 min. Smag til med hoisinsauce og salt.

Broccoli og gulerødder
  1. Skær imens broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i stave.

  1. Kom broccolien i en gryde med 2-3 cm kogende, saltet vand, og damp den under låg i 2-3 min. Afdryp.

  1. Skær resten af gulerødderne i skrå skiver, og kom dem i en skål til servering.

Servering

Anret risene i store skåle, top med chop chop-kylling, dampet broccoli og gulerødder, og servér straks, gerne med soja eller chilisauce til.

-