Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chunky nordisk sauce med quinoa og gulerodssalat med landkarse

Chunky nordisk sauce med quinoa og gulerodssalat med landkarse

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 bægre chunky nordisk sauce
  • 2 poser quinoa
  • Alle gulerødderne (i tynde skiver)
  • 1 bakke friske ærter (bælget)
  • 1 bundt landkarse (hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel, og find to gryder samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 6 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. 

2. Kom chunky nordisk sauce i en anden gryde, tilsæt ½-1 dl vand, og varm retten igennem ved middel varme i 6-8 min. Rør rundt undervejs, og smag evt. til med salt og peber.

3. Skyl og klargør gulerødder, ærter og karse som angivet i ingredienslisten. 

4. Rør 2 spsk. olie med 2 spsk. eddike, og vend gulerødderne i dressingen. Krydr med salt og peber, og top med friske ærter og landkarse. 

Servering
Anret quinoaen i skåle eller dybe tallerkener, og kom chunky nordisk sauce henover. Nyd sprød gulerodssalat til.

-