Citronkylling med yoghurtdressing, stegt grønt og couscous
Ingredienser
- 1 citron
- 1 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose fuldkornscouscous
- Alle pæretomaterne
- 1 squash
- 1 grøn peberfrugt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. sort peber
Citrondressingen til kyllingen her er dejligt mild i smagen, men hvis du alligevel er i tvivl, om hvorvidt eventuelle børn blandt de medspisende vil kunne lide den, kan du sagtens stege kyllingen uden marinade og blot servere den som en dressing ved siden af. Du kan også sagtens undlade hvidløg i dressingen, hvis du foretrækker det.
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Riv citronskal fint ned i en skål. Pil og pres hvidløg ned i samme skål. Tilsæt yoghurt, vend rundt, og krydr med lidt salt.
Skær kylling i strimler, kom dem i en skål, og tilsæt ⅓-½ af yoghurtdressingen. Kom resten af dressingen i en skål til servering.
Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt inden servering.
Skær tomat i grove tern, og skær squash i stave. Skær peberfrugt i ringe eller strimler.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt squash, og steg i yderligere 2-3 min.
Kom tomat på panden, og steg, til det er mørt, 2-3 min. Smag til med salt og evt. sort peber, og tag grøntsagerne af panden.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg marineret kylling ved middel varme, til den er gylden og gennemstegt, 4-5 min.
Anret couscous i dybe tallerkener, top med stegt grønt, og anret citronkylling ovenpå. Dryp med resten af yoghurtdressingen, og servér.