Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Citronpasta med salat, kerner og gærflager

Citronpasta med salat, kerner og gærflager

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose solsikkekerner
  • ½ grøn citron
  • ½-1 brev gærflager
  • 1 squash
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • 1 hjertesalat
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½ bundt timian

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Grønne citroner er tit lidt hårdere og tykskallede end de gule, men har til gengæld en meget delikat smag! Riv kun det alleryderste af citronskallen med et fint rivejern. Det hvide er nemlig bittert. For at få al saften ud, kan du trille citronen hårdt mod brættet med tryk fra håndfladen for at løsne den lidt. Du kan også bruge en citronpresser, og hvis du ikke har det, kan du bruge en gaffel til af løsne frugtkødet, når du har halveret citronen.

HUSK
Til i morgen: Kom bønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne, citronen og timanen.

Citronpaste, squash og pasta
1. Rist solsikkekernerne let gyldne på en tør pande, 2-3 min. Kom dem i en lille skål.

2 Riv citronskallen af den halve citron i skålen med solsikkekerner. Pres saften i samme skål. Tilsæt ½ pose gærflager, ¼ dl olivenolie og et nip salt, og rør det til en citronpaste.

3. Skær squash i tynde skiver, og steg dem gyldne og bløde på en pande i en gavmild sjat olivenolie, 10-12 min.

4. Kog pastaen al dente i saltet vand, 9-10 min. Sigt vandet fra, men gem lidt af det.

Salat og citronpasta
5. Skær salaten i grove stykker, og kom den i en skål. 

6. Skær agurk og tomater i tern, vend det med en smule olie, eddike, salt og peber, og anret det ovenpå salaten.

7. Pil hvidløgsfeddene, pluk timianen og hak begge dele fint. Tilsæt timian, hvidløg og ½ tsk salt til panden med squash, og lad det stege med 2-3 min. 

8. Kom pastaen og ½-1 dl af kogevandet på panden med squash. Tilsæt citronpasten, og rør forsigtigt rundt, til pasten er godt fordelt, og retten er cremet. Smag til med sort peber og evt. mere salt. 

Servering
Anret citronpasta i en skål, drys evt. med resten af gærflagerne, og nyd salaten til. 

-