Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Conchiglioni-pasta med spinat, citron og hærvejsost samt tomatsalat med oliven

3 personer

Ingredienser

  • 2 bundter new zealand-spinat
  • 1 rødløg
  • Alle bøftomaterne
  • 2 hvide palermo-peberfrugter
  • 1 pose sorte oliven
  • 2 poser conchiglioni-pasta
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 2 stykker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til spinatsauce og pasta, og skyl grøntsagerne og citronen.

Spinatsauce
  1. Pluk spinaten let, og hak stilkene groft. Kom stilke og halvdelen af spinatbladene i en gryde, hæld 3 dl kogende vand ved, og kog det mørt med låget på skrå, ca. 10 min.

Tomatsalat
  1. Pil rødløget. Skær stilken ud af tomaterne, og skær tomater, rødløg og peberfrugter i skiver. Bred det ud mellem hinanden på et fad, dryp med lidt olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber. Drys olivenene over salaten.

Pasta med spinat
  1. Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min.

  1. Pil imens hvidløgene, og riv dem fint. Riv lidt af citronskallen fint, og skær resten af citronen i både. Riv osten groft. Kom citronbåde og ost i skåle til servering.

  1. Blend den kogte spinat og kogevandet til en tynd grøn sauce – gerne med en stavblender direkte i gryden.

  1. Hæld pastaen i et dørslag eller en sigte, og kassér kogevandet.

  1. Varm 2 spsk. olie op i pastagryden, og sautér hvidløg og resten af spinatbladene i 2 min. Hæld spinatsaucen ved, og vend pastaen i. Varm det igennem i 1 min., og smag til med citronskal, salt og peber.

Servering

Anret pasta med spinatsauce i dybe tallerkener, og top med revet ost. Dryp med citronsaft, og servér tomatsalaten til ved siden af.

-