Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Couscousbowl med falafler, bagte tomater og tahindressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 2 tomater
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • ½-1 grøn citron
  • ½ pose tahin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Henover sommeren og sensommeren vil du sommetider finde grønne citroner i posen. Lad dig ikke afskrække af farven, de grønne citroner er modne. Men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden i Sydeuropa, bliver citronerne ikke gule.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt.

Falafler og tomat
  1. Sæt store teskefulde falafelfars på en bageplade med bagepapir. Pensl falafler med 2 tsk. olie. Halvér tomat, og læg ved siden af falafler med skærefladen opad. Krydr tomater med lidt salt og peber.

  1. Bag falafler og tomater i ovnen i 15-20 min., til falafler er lysebrune og sprøde i overfladen.

Couscous (del 1)
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand og lidt salt. Dæk skålen til, og lad den trække i 5-10 min.

  1. Hak imens persille fint.

Grønt og tahindressing
  1. Pil rødløg, flæk det gennem roden, og skær det i tynde skiver. Skær agurk i tern, og halvér citron.

  1. Kom tahin i en lille skål, og rør den sej med lidt citronsaft og lidt salt. Rør den derefter tyktflydende med lidt vand.

Couscous (del 2)
  1. Løsn couscous let med en gaffel, og vend med persille og lidt revet citronskal. Krydr med lidt salt.

Servering

Fordel couscous i skåle, og læg stationer af rødløg, agurk, bagte tomater og falafler på toppen. Dryp tahindressing over.

-