Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Salat med falafler, bagte tomater og tahindressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 1 tomat
  • 1 rødløg
  • ½ madagurk
  • ½-1 citron
  • 1 spsk. tahin
  • 1 hjertesalat
  • ½-1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.

Falafler og tomat
  1. Sæt store teskefulde falafelfars på en bageplade med bagepapir. Pensl falafler med 1 tsk. olie. Halvér tomat, og læg ved siden af falafler med skærefladen opad. Krydr tomater med lidt salt og peber.

  1. Bag falafler og tomater i ovnen i 15-20 min., til falafler er lysebrune og sprøde i overfladen.

Grønt og tahindressing
  1. Pil rødløg, flæk det gennem roden, og skær det i tynde skiver. Skær agurk i tern, og halvér citron.

  1. Kom 1 spsk. tahin i en lille skål, og rør den sej med lidt citronsaft og lidt salt. Rør den derefter tyktflydende med lidt vand.

Salat
  1. Snit salat groft. Hak persille fint. Vend persille og salat sammen. Krydr med lidt salt.

Servering

Anret salat i en skål, og top med agurk, rødløg, bagte tomater og falafler. Dryp tahindressing over.

-