Couscousbowl med gule beder, grønkål og fetadressing
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- 1 rødløg
- 1 pakke fetaost
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pose solsikkekerner
- 1 bundt grønkål
- 1 portion kogte beder
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl], lidt salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3p: 1-2 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.
Snit rødløg i tynde både.
Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.
Blend eller rør feta med yoghurt, til du har en glat dressing.
Rist solsikkekerner gyldne på en tør pande, og krydr med lidt salt. Kom dem i en skål til servering.
Pluk grønkål i grove stykker. Pil og skær de gule beder i tynde både. Halvér citron.
Varm olie op på panden fra solsikkekerner, og sautér de gule beder, til de er gennemvarme. Tag dem af panden, og smag til med lidt citronsaft, salt og peber.
Varm olie op på panden, og steg grønkål ved høj varme, til den er brunet, 2-3 min. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Anret couscous, og kom stegt grønt ovenpå. Top med syltede rødløg, og dryp med fetadressing. Drys med ristede solsikkekerner, og servér.