Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Couscousbowl med stegt salat, falafler, jordnøddesauce og råsyltet grønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 æble
  • 1 pose ristede peanuts
  • Resten af gulerødderne
  • 1 rødløg
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 1 lime
  • 1 rulle falafelfars med rødbede
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Topping og råsyltet grønt
  1. Skær æble i tern. Kom jordnødder og æble i skåle til topping.

  1. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv. Flæk rødløg, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Vend gulerødder og rødløg med [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4/5p: 3-4 spsk.] eddike, lidt sukker og en smule salt i en skål. Lad det trække til spisetid.

Couscous
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], lidt salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Rør derefter i couscoussen med en gaffel, og smag til med olivenolie, salt og peber.

Jordnøddesauce
  1. Rør jordnøddesmør med vand [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 4-6 spsk.], og smag til med limesaft og salt.

Falafler og salat
  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form falafelfarsen til små, runder, lidt flade kugler, og steg dem sprøde ved middel varme, 4-5 min. på hver side.

  1. Skær salat i kvarte gennem roden. Varm panden godt op, tilsæt olie, og steg salat ved høj varme, til den er brunet, men stadig sprød, 1-2 min. per skæreflade.

Servering

Anret couscous, og top med stegt salat, små bunker af falafler, råsyltet grønt og æble. Drys med hakkede jordnødder, og dryp med jordnøddesauce.

-