Couscousbowl med stegt salat, falafler, jordnøddesauce og råsyltet grønt
Ingredienser
- 1 æble
- Resten af gulerødderne
- 1 rødløg
- 1 pose majscouscous
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 lime
- 1 rulle falafelfars med rødbede
- 1 romaine-salat
- 1 pose ristede peanuts
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Skær æble i tern. Kom nødder og æble i skåle til topping.
Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv. Flæk rødløg, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Vend gulerødder og rødløg med [1/2p: 1-2 spsk. I 3/4/5p: 3-4 spsk.] eddike, lidt sukker og en smule salt i en skål. Lad det trække til spisetid.
Kom 1,2 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 1 spsk. olie og ½ tsk. salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 min.
Rør derefter i couscoussen med en gaffel, og smag til med olivenolie, salt og peber.
Rør jordnøddesmør med vand [1/2 p (25 g): 2-3 spsk. | 3/4 p (50 g): 4-6 spsk. | 5p (75 g): 1-1½ dl], og smag til med limesaft og salt.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form falafelfarsen til små, runder, lidt flade kugler, og steg dem sprøde ved middel varme, 4-5 min. på hver side.
Skær salat i kvarte gennem roden. Varm panden godt op, tilsæt olie, og steg salat ved høj varme, til den er brunet, men stadig sprød, 1-2 min. per skæreflade.
Anret couscous, og top med stegt salat, små bunker af falafler, råsyltet grønt og æble. Drys med hakkede jordnødder, og dryp med jordnøddesauce.