Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Couscousbowl med stegt salat, falafler, jordnøddesauce og råsyltet grønt

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose ristede peanuts
  • 1 pære
  • Resten af gulerødderne
  • 1 rødløg
  • 1 pose majscouscous
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 1 lime
  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 1 hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Topping og råsyltet grønt
  1. Hak peanuts groft. Skær pære i skiver. Gem nødder og pære til topping.

  1. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv. Flæk rødløg, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Vend gulerødder og rødløg med 1-2 spsk. eddike, lidt sukker og en smule salt i en skål. Lad det trække til spisetid.

Couscous
  1. Kog vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 8 min.

  1. Rør derefter i couscoussen med en gaffel, og smag til med olivenolie, salt og peber.

Jordnøddesauce
  1. Rør jordnøddesmør med 2-3 spsk. vand, og smag til med limesaft og salt.

Falafler og salat
  1. Form farsen til små falafler. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg falafler gyldne og sprøde, 6-8 min.

  1. Skær salat i kvarte gennem roden. Varm panden godt op, tilsæt olie, og steg salat ved høj varme, til den er brunet, men stadig sprød, 1-2 min. per skæreflade.

Servering

Anret couscous, og top med stegt salat, små bunker af falafler, råsyltet grønt og pæreskiver. Drys med hakkede jordnødder, og dryp med jordnøddesauce.

-