Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling med chipotle, squash og koriander

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 tørret chipotle chili
  • 3 hele kyllingelår
  • 1 roséløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 1 bundt koriander
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl grøntsager og koriander. Sæt vand over til ris og chipotle.

Ris og chipotle
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 7½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Klip chipotlen i 3-4 stykker, og kassér stilken. Kom chilien i 1 dl kogende vand. Lad den trække indtil brug.

Kylling
  1. Del lårene i over- og underlår. Varm en stor, dyb pande op, tilsæt olie, og steg kyllingen i 3-4 min., til den er gylden.

  1. Pil løg og hvidløg. Skær løget i både og hvidløget i tynde skiver. Riv squashengroft. Pluk korianderen, og hak bladene groft og stilkene fint. Kom bladene i en skål til servering.

  1. Kom løg, hvidløg, squash og korianderstilke på panden med kyllingen, og sautér i 2-3 min.

  1. Tilsæt ½-1 dåse tomatpuré og lidt chipotle-chili samt vandet herfra. Kom evt. lidt mere vand ved, og smag til, om du skal bruge al chilien og væden. Krydr med salt, og lad det simre i 30 min., til kyllingen er mør.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener. Top med kylling, creme fraiche og grofthakket koriander, og servér straks.

-