Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Cowgirl-kylling med ris, kål, tomatsalsa og creme fraiche

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 fed hvidløg
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • Halvdelen af tomaterne
  • ¼-½ ananas
  • ½-1 grøn chili
  • ½-1 bundt koriander
  • ½ sommerhvidkål
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Du kan tilsætte kernerne fra tomaterne til kyllingen de sidste par minutter af stegningen – på den måde bliver retten lidt mere snasket.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Krydret kylling
  1. Skær kødet i strimler (vær ikke bekymret, hvis der sidder lidt fedt eller skindrester – det smelter fra, og giver smag). Pil hvidløgene, og hak dem.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet og hvidløget i 8-10 min. i alt, eller til kødet er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og buena vista-krydderi.

Tomatsalsa
  1. Skær imens tomaterne i kvarte, og fjern kernerne (se køkkentip). Skær tomatkødet i tern. Kassér skræl på ananassen, og skær frugtkødet i små tern. Hak chilien (med eller uden frø) og korianderen groft.

  1. Vend tomater med ananas, chili (efter smag), ½ tsk. sukker og 2 spsk. eddike. Vend koriander i salsaen, og smag til med salt og evt. mere chili, sukker og eddike.

Kål
  1. Snit kålen fint, fx på et mandolinjern, og kom den i en skål.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener, og top med krydret kylling, tomatsalsa, kål og creme fraiche.

Idékassen
-