Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Crab cakes med stegt pak choy, citrus og misodressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ lime
  • 1 brev brun miso
  • 2 pak choy
  • ½ grøn chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke krabbefars
  • 1 appelsin
  • 1 agurk

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Soja
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al frugt og grønt.

Ris og misodressing
  1. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Pil og riv hvidløget, og riv skallen af limefrugten. Rør hvidløg, limeskal og lidt af limesaften med misoen og 1-2 spsk. olie i en lille skål.

Stegt pak choy
  1. Flæk pak choyene i halve eller kvarte på langs.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pak choy ved høj varme i ½-1 min. på hver side. Dryp med lidt soja, og lad det karamellisere ind omkring pak choyene.

Crab cakes
  1. Hak imens den grønne chili fint. Hak korianderbladene groft og -stilkene fint. Rør chilien samt korianderstilkene i krabbefarsen. Form små frikadeller af farsen med en våd ske og hånden, og tryk dem let flade.

  1. Varm en gavmild mængde olie godt op på panden fra pak choy, og steg dine crab cakes i 6-8 min. i alt, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Citrustopping
  1. Skræl appelsinen, del den i både, og skær bådene i 2-3 stykker. Skær agurken i små tern. Vend appelsin, agurk og koriander sammen i en skål, og krydr med salt.

Servering

Anret dampende varme ris og stegt pak choy i skåle. Top med citrustopping, dryp med misodressing, og nyd de stegte crab cakes til.

Idékassen
-