Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet broccoli med kalkun, squash og estragon

2 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 2 squash
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • ½-1 bundt fransk estragon
  • 1 pakke kalkun i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vineddike)
Husk - til i morgen

Sæt markærterne i blød i rigeligt koldt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Cremet broccoli
  1. Skær broccoliblomst i små bukketter (det behøver ikke være meget fint, brug gerne en stor kniv), og skær stokken i små tern.

  1. Kom broccolistok og ⅓ af broccoliblomsten (brug fx alt det, der er løst og småt) i en gryde. Dæk akkurat med vand, og kog broccoli mør med låget på skrå i ca. 10 min.

  1. Hæld kogevandet fra broccoli, men gem det. Blend kogt broccoli til en fin, grøn creme. Kom resten af den rå broccoliblomst i cremen, og varm det igennem i 2-3 min. Spæd evt. til med mere kogevand, hvis cremen bliver for tyk, og smag til med salt og peber.

Stegt squash
  1. Flæk squash på langs. Varm 1 spsk. olie op på en stor pande, og steg squash på skærefladen i 5 min. Vend den, og steg den herefter i 5 min. på den anden side. Krydr med salt og peber, og anret squash på et fad.

  1. Pil og hak hvidløg fint, og rør det med 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. eddike i en lille skål. Dryp dressingen over stegt squash.

Stegt kalkun med estragon
  1. Pil og hak rødløg meget groft. Pluk estragon let, og snit den groft.

  1. Tør panden fra squash af. Varm 1 spsk. olie op på panden, og steg rødløg og kalkun ved middel varme i ca. 8 min., til rødløget er mørt, og kødet er gennemstegt. Krydr med salt og peber, og vend med estragon.

Servering

Anret cremet broccoli på tallerkener, og top med stegt squash og stegt kalkun med estragon.

-