Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Cremet græskarsuppe med ristede græskarkerner med dukkah og sprøde grønkålschips

3 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 bundt grønkål
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding
  • 1 baguette
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pose saltet citron
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Grønkålen bliver sprød som chips, når du giver den en tur i ovnen. Hold øje undervejs, så chipsene ikke bliver for mørke. Når grønkålsbladene er gyldne og knasende sprøde, er de færdige.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220°C varmluft. Skyl alt grønt.

Suppe (del 1)
  1. Skræl græskar, flæk det, og fjern kerner. Skær græskar i grove tern. Flæk løg, og skær løg og hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en rummelig gryde op med lidt olie, og steg græskartern gyldne, 3-4 min.

  1. Tilsæt løg, hvidløg og rosmarin, og steg 1-2 min. Hæld vand ved, til grøntsagerne akkurat er dækket. Kog op, og lad det simre i 10-15 min. under låg, eller til græskarternene er helt møre.

Græskarkerner med dukkah
  1. Rist imens græskarkerner gyldne i en tør pande, ca. 5 min. Hak dem groft, og vend dem med dukkah-krydderi i en lille skål.

Grønkålschips og baguette
  1. Pluk bladene af grønkålen. Vend grønkål med ½-1 spsk. olivenolie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt – efterlad lidt plads til baguette.

  1. Bag chipsene i 5-7 min. og baguetten 4-5 min. (se køkkentip). Anret grønkålschips på et fad.

Creme fraiche-dressing
  1. Vend creme fraiche med saltede citroner i en skål. Smag til med lidt salt.

Suppe (del 2)
  1. Hæld vandet fra suppen over i en beholder. Kassér rosmarinkvisten.

  1. Blend suppen glat, fx med en stavblender. Rør fløde i, og justér konsistensen med suppevandet. Varm igennem, og smag til med salt og evt. peber.

Servering

Anret suppen. Top med en skefuld creme fraiche-dressing, grønkålschips og græskarkerner med dukkah. Spis lun baguette til.

-