Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Cremet pasta Alfredo serveret med asparges, stegt kylling og sprød panko

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 stykke parmesan
  • 1 pose conchiglioni
  • 1 pakke kyllingebryst
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 pose pankorasp
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Smør
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Pasta Alfredo består af pasta vendt i en cremet sauce med parmesan. I Italien bruger man kun smør og parmesan, men andre steder er det blevet almindeligt at bruge fløde i stedet for smør – fordi det er lidt nemmere, og det giver mere af den lækre, cremede sauce.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af ingredienser
  1. Skær agurk i stave, og gem til snackgrønt. Riv parmesan fint.

Pasta og kylling
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem det til sauce.

  1. Varm imens olie op på en pande, og steg kylling ved middel varme under låg, til den er gylden og gennemstegt, 15-20 min. Krydr med salt og evt. peber undervejs. Lad kødet hvile i 2-3 min., inden det skæres i skiver.

Asparges og sprød panko
  1. Skær evt. træede ender af asparges. Varm olie op på en anden pande, og steg asparges brunede og sprødmøre ved middelhøj varme i 2-3 min. Krydr med salt undervejs. Tag dem af panden, og anret på et fad.

  1. Varm panden op igen, tilsæt smør, og steg panko under omrøring, til den er gylden og sprød, 2-3 min.

Alfredo-sauce
  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt fløde og 1 dl pastavand, og kog op.

  1. Tilsæt parmesan, og lad det simre i 2-3 min., til saucen er tyknet. Tilsæt pasta, vend rundt, og smag til med salt og evt. peber.

Servering

Anret pasta Alfredo i dybe tallerkener. Skær kylling i skiver, og anret ovenpå. Drys asparges med sprød panko, og servér det hele med snackagurk til.

-