Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Cremet pasta med asparges, ramsløg og bøftomatsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 løg
  • 1 bundt ramsløg
  • Alle bøftomaterne
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 pakke spaghetti
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Et gammelt råd siger, at man skal knække den træede bund af sine asparges på det punkt, hvor de naturligt knækker, når den bøjes. Det synes jeg ikke er en særligt god idé, da man oftest får knækket alt for meget dejlig asparges væk. Kig i stedet på aspargesen, og se hvor roden skifter – skær lidt i den, og smag dig frem. Det tager ikke længere tid, og du får så meget mere ud af dine grøntsager.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær evt. træede ender af asparges (se køkkentip), og skær asparges i stykker på 3-4 cm. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit ramsløg fint, og skær tomat i tynde skiver. Pluk og snit persille groft.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Cremet aspargessauce
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg asparges ved høj varme i 1-2 min., til de er brunede.

  1. Sænk varmen, tilsæt løg, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt fløde og ½-1 dl vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er tyknet, 3-4 min.

  1. Tilsæt ramsløg, og vend rundt. Smag til med salt og peber.

Bøftomatsalat
  1. Anret imens tomater på et fad, og dryp med olivenolie. Krydr med lidt salt, og drys med persille.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med cremet aspargessauce. Servér bøftomatsalat til.

-