Cremet pasta med pesto og ricotta serveret med sauté af løg og squash
Ingredienser
- 1 løg
- 1 squash (4p: 2 stk.)
- 1 pose maccheroni
- 1 pose solsikkekerner
- 1 hvidløgsfed
- 1 pose babyspinat (4p: 2 stk.)
- 1 citron
- 1 bæger ricotta (4p: 2 stk.)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
At ”sautere” er et lidt fint ord for at stege noget, uden at det tager farve. Når vi sauterer noget, satser vi altså på de lidt mildere smage i stedet for de kraftige brunede smage. Ordet kommer i øvrigt fra latin via Frankrig og betyder oprindelig at ”hoppe” – oprindeligt sauterede man nemlig, mens man lavede ”svirp” med panden, så grøntsagerne hoppede i panden og derved ikke fik for meget varme.
Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. efter størrelse. Gem dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Skær løg i tynde både. Flæk squash på langs, og skær i 1 cm tykke skiver på skrå.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Blend solsikkekerner, hvidløg og spinat til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med citronsaft og salt.
Varm olie op på en pande, og sautér løg og squash, til begge er møre, 3-4 min. Smag til med salt og peber.
Vend pasta med pesto og ricotta. Top med sauté af løg og squash, og krydr med lidt ekstra peber.