Cremet bigoli-pasta med Aarstidernes salsiccia-krydrede gris serveret med rucolasalat
Ingredienser
- 1 rulle salsiccia-krydret fars
- 1 løg
- 1 bæger squash i tern
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger fløde
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 1 rød hjertesalat
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og brun salsicciafars i 2-3 min.
Hak imens løg groft.
Tilsæt løg, squash og rosmarin til gryden med fars, og steg videre i 1 min.
Tilsæt fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Lad gryden simre, til alt er mørt, 5-6 min. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen al dente i rigeligt, kogende, saltet vand, 5-7 min.
Snit imens salat groft.
Vend salat med halvdelen af rucola, og smag til med lidt olivenolie samt en smule eddike.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med cremet salsiccia-sauce. Top med resten af rucolaen, krydr med lidt ekstra sort peber, og spis salat til.