Cremet perlebyg med bagt sommergrønt og hasselnødder
Ingredienser
- 2 poser perlebyg
- 1 fennikel
- 1 citron
- ½ sommerhvidkål
- 2 poser ristede hasselnødder
- 1 bundt frisk oregano
- 2 kartoner sojacreme
- 1 bundt babyspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Fenniklen og hvidkålen, du får i denne uge, er nogle af de første danske sommergrøntsager i år. Måske tænker du ikke, at hvidkål er en sommergrøntsag, men det er altså nu, at denne særlige milde og sprøde type hvidkål titter frem ude på markerne.
Du kan også grille dine sommergrøntsager, hvis du har lyst til at tænde op i grillen.
Kom kidneybønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.
Sæt vand over til perlebyg, og tænd ovnen på 220 °C. Skyl perlebyggen samt al frugt og grønt.
Kog perlebyggen mør i saltet vand i 25-35 min. Hæld vandet fra.
Skær fennikeltoppen af, og hak den fint. Skær fennikelknolden og den halve hvidkål i 8 'både' på langs. Vend det med olie og salt, og bag det 12-15 min. i ovnen.
Kom citronsaft, 4-5 spsk. olivenolie, lidt salt og peber i en skål, og rør det sammen til en dressing.
Hak hasselnødderne og oreganoen. Læg halvdelen af oreganoen til side til topping.
Vend den kogte, drænede perlebyg med sojacreme, fennikeltop, babyspinat, hasselnødder og resten af oreganoen. Smag til med salt og peber.
Anret cremet perlebyg i skåle, og top med bagt grønt. Dryp med citrondressing, og drys med oregano.