Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Cremet perlebyg med svampe og tomat toppet med stegt spinat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 2 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 bundter new zealand-spinat
  • 4 tomater
  • 2 bægre ricotta
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 kvist rosmarin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.

Cremet perlebyg (del 1)
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min. Hæld overskydende vand fra, men gem lidt [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl].

Klargøring af grønt
  1. Pil og skær løg i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Pluk spinat – snit stilke fint, og snit blade groft. Skær tomat i grove tern.

Stegt spinat
  1. Varm olie godt op på en pande, og steg spinat i 1-2 min. Smag til med peber og en smule salt.

Cremet perlebyg (del 2)
  1. Tag perlebyg op af gryden, og tør gryden af.

  1. Varm olie op i gryden, og steg svampe ved høj varme i 1 min.

  1. Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg, tomater og rosmarinkvist, og steg videre i 2 min., til tomaterne er næsten møre.

  1. Kom perlebyg tilbage i gryden, og tilsæt kogevand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl] og ricotta.

  1. Lad det simre under omrøring, til perlebyggen er cremet, 1-2 min. Smag til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.

Servering

Anret cremet perlebyg i dybe tallerkener, og top med stegt spinat.

-