Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Cremet pesto-kylling med maccheroni, friske tomater og salat af farvede gulerødder

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 4 tomater
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 2 bægre fløde
  • 1 pose maccheroni
  • 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
  • 2 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Gulerødder
  1. Skær gulerødder i tynde flager med en skrællekniv. Vend gulerødderne med lidt eddike og en smule olivenolie i en skål, og krydr med salt.

Kylling (del 1)
  1. Skær tomat i grove tern.

  1. Varm en rummelig pande med låg eller en stor gryde op. Tilsæt olie, og steg kylling brunet på begge sider, 2-3 min. pr. side.

  1. Tilsæt tomat, og steg 1-2 min. Tilsæt fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Læg låg på, og lad kyllingen simre, til den er gennemtilberedt, 8-10 min.

Pasta og pesto
  1. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

  1. Blend pesto-ingredienserne med hvidløg og ½ dl olivenolie til en grov pesto.

Kylling (del 2)
  1. Tag kyllingen op af saucen, og skær den i skiver.

  1. Kog saucen i panden lidt ind, 2-3 min. Vend pestoen i, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret pasta, vend sammen med pesto-saucen, og top med kylling. Spis marinerede gulerødder til.

-