Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Cremet risotto med stegt fisk, grønne asparges og pæresalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 pære
  • ½ salanova-salat
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 citron
  • 1 babosa-løg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pose risottoris
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sennep
  • Honning
  • Evt. hvidvin
Køkkentips

Den bedste bouillon til en risotto er en frisklavet grøntsagsbouillon. Brug alle de (rene) grøntsagsrester, som du får fra klargøringen i dag, og lad endelig bouillonen simre videre, mens du tilbereder din risotto.

Risene i en risotto skal være al dente, så test risene, når du har brugt ⅔ af væsken. Det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Det kommer både an på grydens størrelse og hvor meget varme, der er under risottoen. Hold risottoen på et simrepunkt, og sørg hele tiden for, at risene akkurat er dækket af væsken.

Inden du går igang

Sæt 1 liter vand over til risotto, og skyl al frugt og grønt.

Salat og topping
  1. Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

  1. Skær pæren i skiver, og snit salaten. Skær evt. træede bunde af aspargesene, og snit dem i 1 cm tykke skiver på skrå. Skær én af aspargesene helt tyndt, og kom det i en skål. Snit ramsløget helt fint. Riv citronskallen, og halvér citronen.

  1. Rør en dressing af 1 tsk. sennep, 1 tsk. honning, 1 spsk. citronsaft, lidt citronskal og 2 spsk. olivenolie. Vend pære og salat sammen med dressingen, og krydr med salt og peber.

Risotto
  1. Pil løget, pluk rosmarinen, og hak begge dele fint. Kom løgskræller, løgrester og rosmarinkvist i bouillonen, kog op, og lad det småsimre (se køkkentip).

  1. Varm en tykbundet, rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér løg og rosmarin i 2-3 min., til løgene bliver klare, men uden at de tager farve.

  1. Tilsæt risottoris og lidt salt til gryden, og sautér videre i 1-2 min. Kom 2-3 spsk. eddike eller ½-1 dl hvidvin ved, og lad det koge ind.

  1. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og rør jævnligt rundt i 20-25 min., til risene er al dente. Tilsæt asparges, og lad det simre i 1 minuts tid. Vend creme fraichen og ramsløget i, og smag til med salt, sort peber, citronsaft og citronskal.

Stegt fisk
  1. Gå imens fisken efter for evt. store ben og hinder.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg fisken ved middel varme i 1-3 min. på hver side, til den er gennemtilberedt. Krydr med salt og sort peber.

Servering

Anret risotto i dybe tallerkener, og top med fintsnittet asparges og solsikkekerner. Nyd salat og stegt fisk til.

Idékassen
-