Cremet rød karry med laks, rød peber, chili og ris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- ½ pose gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- ½-1 rød chili
- 1 lime
- 1-2 poser rød karry-paste
- 1 dåse kokosmælk
- 1 pakke laks
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet deler sig i flager ved et let tryk. Fisk fra Aarstiderne er altid mærket med MSC.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Halvér og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i tynde strimler, og skær chili i tynde skiver på skrå. Halvér lime.
Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder i 3-4 min. Tilsæt peberfrugt og chili efter smag, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt rød karry-paste og kokosmælk, og kog op. Lad det simre i 4-5 min.
Skær skindet af laksen, og skær den derefter i mundrette stykker.
Læg fisken i gryden med rød karry-sauce, og lad den simre med i 4-5 min., til grøntsagerne er møre og fisken akkurat tilberedt. Smag til med lidt limesaft og salt.
Anret ris med laks i rød karry ovenpå. Dryp med limesaft.