Cremet tomatpasta med pesto, squash og grapesalat med mandler
Ingredienser
- 2 poser conchiglioni
- 4 tomater
- 1 bæger squash i tern
- 2 bægre fløde
- 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 pose mandler
- 1 rød batavia-salat
- 1 grapefrugt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Skær tomat i grove tern.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater ved høj varme 2-3 min.
Tilsæt squash fra bægeret, og steg 1-2 min. Tilsæt fløde og vand [1/2p: ½-1 dl | 3p 1-2 dl | 4/5p: 1-1½ dl], og kog op. Lad panden simre, til alt er mørt, og saucen er tyknet, 5-6 min. Smag til med salt og sort peber.
Blend pesto-ingredienserne med olivenolie [1/2p: ½ dl I 3/4/5p: 1 dl] og ½-1 fed hvidløg til en grov pesto. Smag evt. til med lidt mere hvidløg.
Skær mandler i tynde flager på ”langs” med en skarp kniv.
Snit salat groft. Skær skræl og den yderste hvide hinde af grape, og skær grape i tynde skiver.
Vend salat og grape sammen i en skål, og smag til med olivenolie, salt og sort peber. Drys med mandler.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med tomatsaucen. Dryp med pesto og servér grapesalaten til.