Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Cremet tomatpasta med pesto, squash og grapesalat med mandler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose maccheroni
  • 3 tomater
  • 1 squash
  • 1 bæger fløde
  • 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose mandler
  • 1 romaine-salat
  • 1 grapefrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Cremet tomatsauce
  1. Skær tomat i grove tern. Flæk squash på langs, og skær i ca. 1 cm. tykke skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater ved høj varme 2-3 min.

  1. Tilsæt squash, og steg 1-2 min. Tilsæt fløde og [1/2p: ½-1 dl | 3p 1-2 dl | 4p: 1-1½ dl] vand, og kog op. Lad panden simre, til alt er mørt, og saucen er tyknet, 5-6 min. Smag til med salt og sort peber.

Pesto
  1. Blend pesto-ingredienserne med [1/2p: ½ dl | 3/4p: 1 dl] olivenolie og ½-1 fed hvidløg til en grov pesto. Smag til med en smule eddike og lidt salt.

Grapesalat
  1. Skær mandler i tynde flager på ”langs” med en skarp kniv.

  1. Snit salat groft. Skær skræl og den yderste hvide hinde af grape, og skær grape i tynde skiver.

  1. Vend salat og grape sammen i en skål, og smag til med olivenolie, salt og sort peber. Drys med mandler.

Servering

Anret pasta, og vend sammen med tomatsaucen. Dryp med pesto, og spis grapesalaten til.

-