Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Dampede fiskefileter med kapers, rucola, tomat og pasta

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1 squash
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1 bundt rucola
  • 1 pakke fladfiskefilet
  • ½ fed hvidløg
  • 1 bæger fennikel i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Evt. eddike (fx balsamico)
  • Evt. hvidvin
Inden du går igang

Tænd ovnen på 175 °C varmluft, og sæt vand over til pasta. Skyl grøntsagerne.

Pasta og kapers
  1. Kog pastaen al dente i saltet vand, ca. 10 min. Dræn vandet fra, og vend pastaen med olivenolie, evt. mere salt og friskkværnet peber.

  1. Kom kapersene i koldt vand, så lidt af saltet trækker ud. Gentag evt., eller vær obs på, at de er salte, og smag til, inden du salter retten yderligere.

Lun squashsalat
  1. Skær squashen i skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg squashskiverne møre og gyldne i 5-6 min. Krydr med salt, og tag dem af panden. Tør panden af.

  1. Skær tomaterne i tern, og vend tomater og lun squash sammen. Anret salaten på et fad, og top med rucola og evt. lidt god eddike.

Fiskefilet og fennikel
  1. Rul fiskefileterne sammen. Sæt dem i et lille ovnfast fad, top dem med smør og salt, og bag dem akkurat møre i ovnen i 12-14 min. alt efter tykkelse.

  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Varm panden op igen, tilsæt olie, og sautér fennikel- og hvidløgsskiver i 3-4 min. – det skal ikke tage rigtigt farve, men mørne fint.

  1. Kom gerne ¼ dl hvidvin ved, hvis du har, og lad den koge ind. Tilsæt lidt smør og afdryppede kapers, og steg kort, 1-2 min. Smag til.

Servering

Anret pastaen i en dyb tallerken, og top med fiskefilet, fennikel og kapers. Nyd lun squashsalat til.

....
Idékassen