Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dampede fiskeruller med knuste kartofler og stegt grønkål

Dampede fiskeruller med knuste kartofler og stegt grønkål

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (skuret)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • ¼-½ brev grøntsagsbouillon
  • ½-1 citron (i kvarte)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • ½-1 chili (finthakket)
  • 1 pose grønkål (ribbet og finthakket)
  • 1 æble (i tynde både)
  • ½ pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan se, om fisken er færdig, ved at give den et let tryk med en finger. Er fisken fast i kødet, og deler den sig i flager, når du trykker let på den, er den færdig.

Til i morgen: Kom ½ pose kikærter i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå tildækket på køl til i morgen.


1. Sæt vand over til kartofler og bouillon, fx i en elkedel, og tænd ovnen på 180 grader.

2. Skyl og klargør kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 12-15 minutter. Lad dem trække færdig i vandet.

3. Krydr fisken med salt og peber, og rul dem sammen fra hoved mod hale. Læg den i et lille ovnfast fad med halesnippen nedad. Rør bouillonen ud i 1-2 dl kogende vand, og hæld det i fadet.

4. Sæt fadet i ovnen, og tilbered fisken i ca. 15 minutter (se køkkennote).

5. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, æblet og citronen som beskrevet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en lille skål.

6. Varm 1 tsk. olie op på en slip let-pande, og steg hvidløg, chili og grønkål ved god varme, indtil grønkålen falder lidt sammen. Tag det af varmen, krydr med salt og peber, og vend det med æblebådene.

7. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem i en beholder på køl til dag 2. Knus resten af kartoflerne let med en gaffel. 

Servering
Anret de knuste kartofler i en dyb tallerken, top med fisk og stegt grønkål med æble, og hæld lidt af væden fra fadet ved. Pres citronsaft over, og drys med solsikkekerner. 

-