Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Dampede muslinger med ovnfritter og broccolisalat med ærter og citron

1 personer

Ingredienser

  • 2 bagekartofler
  • 1 broccoli
  • 1 pose ærter
  • 1 citron
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pakke muslinger
  • 1 løg
  • Alle gulerødderne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Når du skal klargøre muslinger, skal du starte med at fjerne muslinger, som er gået i stykker. Kom muslinger i en skål, og skyl dem under koldt vand. Vær lidt voldsom i dine bevægelser, for så vil nogle af de muslinger, som er åbne, lukke sig af sig selv. Bank evt. åbne muslinger mod bordet. Lukker muslingerne sig lidt, men efterlader en lille åben sprække, er de friske og spiselige.

Husk at kassere de muslinger, som ikke har åbnet sig under tilberedningen!

Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C varmluft, og sæt vand over til broccoli og ærter. Skyl frugt og grønt.

Kartoffelfritter
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend kartoflerne med lidt olie og lidt salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem møre, ca. 25 min.

Broccolisalat
  1. Skær broccoliblomst i små buketter, og skær stokken i tern a 1x1 cm. Kog broccoli ca. 4 min. i en lille gryde kogende, letsaltet vand – kog ærter med de sidste 2 min. Køl broccoli og ærter af i en sigte.

  1. Riv lidt af citronskal fint, og rør med citronsaft og lidt olie i en rummelig skål. Vend broccoli og ærter i dressingen, og smag til med salt og peber.

Hvidløgsdip
  1. Hak halvdelen af hvidløg fint, og smag yoghurten til med hvidløg, salt og peber.

Dampede muslinger
  1. Skyl muslinger grundigt, og kassér ødelagte muslinger samt åbne muslinger, der ikke lukker sig, under skylning og bankning i bord (se køkkentip).

  1. Hak løg og resten af hvidløget. Skræl gulerødder, og skær dem i tern a 1 cm.

  1. Varm en rummelig gryde op med lidt olie, og sautér løg, hvidløg og gulerødder i 2 min.

  1. Tilsæt muslinger, og vend godt rundt. Tilsæt 1-2 dl vand, og lad det dampe ved middel varme i 5-7 min., til alle muslingerne lige akkurat har åbnet sig. Vend rundt et par gange under dampningen. Kassér muslinger, der ikke åbner sig under kogningen (se evt. køkkentip).

Servering

Anret muslinger, grøntsager og væsken fra gryden. Spis kartoffelfritter, hvidløgsdip og broccolisalat ved siden af.

-