Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Fisk i grøn karry med ris, kål og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 stængel citrongræs
  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 brev grøn karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke torskefisk med skind
  • ½ pose gulerødder
  • ½ spidskål
  • 1 limequat

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller rapsolie)
  • Salt
  • Evt. fiskesauce
Køkkentips

Er der nogle af fiskestykkerne, som er markant tykkere end andre, så læg de tykkeste i karryen først, og kom de tyndere stykker i 2-3 min. senere, så de er færdigtilberedte på samme tid.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl ris samt frugt og grønt.

Ris og grøn karry
  1. Skær den øverste grønne og træede del af citrongræsset. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand, tilsæt citrongræstoppen, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Hak resten af citrongræsset fint. Pluk korianderen. Kom bladene i en skål, og hak stilkene fint. Snit forårsløgene tyndt på skrå, og kom dem i en skål til servering.

  1. Varm en wok eller gryde op, tilsæt olie, og steg først citrongræs, forårsløg og korianderstilke i 1-2 min. Tilsæt grøn karrypasta, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt kokosmælken og 1 tsk. salt, kog det op, og lad det simre i et par minutter.

  1. Skær fisken i 4 nogenlunde lige store stykker (behold blot skindet på – det kan nemt fjernes efter tilberedning). Anbring dem i den simrende karry, læg låg på gryden, og lad det simre i 5-8 min., til fiskestykkerne akkurat er gennemtilberedte.

Stegt grønt
  1. Flæk gulerødderne, og skær dem tyndt ud på skrå. Snit spidskålen i tynde strimler.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og spidskål ved høj varme i 2-3 min., så det er varmt, men stadig sprødt. Krydr med salt eller fiskesauce.

  1. Halvér limequaten. Smag den grønne karry til med limequatsaft samt salt eller fiskesauce.

Servering

Fordel risene i skåle, og anret fiskestykker og stegte grøntsager ovenpå. Øs grøn karry over, og drys med friske forårsløg og koriander.

Idékassen
-