Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dampet fiskefilet med selleri-remoulade, kartofler, porre og kål

Dampet fiskefilet med selleri-remoulade, kartofler, porre og kål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 porre (i tynde ringe)
  • 1 æble (i slanke både)
  • 1½-2 grønne citroner (i både)
  • Alle kartoflerne
  • 1 spidskål (snittet groft)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 glas kapers
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 bæger selleri i strimler
  • 2-3 fed hvidløg (revet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • dijonsennep
  • hvidvin

Sådan gør du

Køkkennote: Vores skønne kapers er meget salte! Skyl dem derfor, kom dem i en skål med koldt vand, og lad dem udvande lidt. Gentag evt., hvis du stadig synes, de er for salte, og afdryp dem inden brug.

1. Tænd ovnen på 160 °C varmluft, og sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og frugten som angivet i ingredienslisten. Kom en smule af porreringene i en lille skål, og gem dem til topping. Kom også æblet og citronerne i små skåle.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 10-12 min. Lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min. Afdryp.

4. Vend imens spidskålen og resten af porren sammen i et ovnfast fad. Krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie og evt. 7-8 spsk. hvidvin, hvis du har det.

5. Rul fiskefileterne sammen, og læg dem oven på grøntsagerne i fadet. Top med et par smørklatter, og krydr med lidt salt.

6. Krøl et stykke bagepapir sammen, gør det vådt, klip lidt huller i det, og læg det løst over fadet med fisk og grønt. Sæt fadet i ovnen, og lad fisken dampe i 10-14 min., til den er akkurat gennemtilberedt. 

7. Skyl imens kapersene (se køkkennote), og hak dem.

8. Rør creme fraichen med kapers, selleristrimler, lidt hvidløg, 2 spsk. citronsaft og evt. 1 tsk. dijonsennep. Smag selleri-remouladen til med salt og evt. 2-3 tsk. eddike og et nip sukker.

Servering
Anret dampet fisk og grønt på tallerkener, og top med sprød porre og æblebåde. Servér med kartofler, selleri-remoulade og citronbåde til at presse over.

-