Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnbagt torskefisk med cremede kartofler og stegte grøntsager

Ovnbagt torskefisk med cremede kartofler og stegte grøntsager

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 grøn citron (skal og saft)
  • 1 løg (hakket)
  • 2-3 fed hvidløg (presset)
  • 1 pose gulerødder (i tern)
  • 1 fennikel (i tynde skiver)
  • bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 bundt purløg (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Du kan se, om fisken er færdig, ved at give den et let tryk med en finger. Er fisken fast i kødet, og deler den sig i flager, når du trykker let på den, er den færdig.

Til i morgen: Kom sorghumkernerne i en skål, dæk med vand, og stil dem på køl til dagen efter.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. 

2. Tænd ovnen på 180 grader. 

3. Skyl og klargør grøntsager, citron og purløg som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand. Kog dem i ca. 15 minutter, sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 minutter. (Gem halvdelen af de kogte kartofler på køl til dag 3). 

5. Kom fisken i et ildfast fad, pres citronsaft over, og krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen i ca. 12 minutter, til den deler sig i flager (se køkkennote). 

6. Varm imens 3 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg løg, hvidløg, gulerødder og fennikel, til de er møre, 3-4 minutter. Ryst godt i panden undervejs, og smag til med salt og peber. 

7. Knus kartoflerne med en gaffel, vend dem med yoghurt og purløg, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret de cremede kartofler i dybe tallerkener. Top med stegte grøntsager og ovnbagt fisk, og drys citronskal over.

-