Stegt torskefisk med nye kartofler, dampet grønt og persillesauce
Ingredienser
- 1 pose nye kartofler
- 1 karton sødmælk
- 1 bundt kruspersille
- 1 citron
- 1 broccoli
- ½ pose gulerødder
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Hvedemel
Sæt vand over til kartofler og grønt, og skyl grøntsagerne og persillen.
Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem knapt møre under låg, ca. 10-12 min. Sluk, og lad dem trække færdig under låg. Afdryp inden servering.
Smelt 1 spsk. smør i en gryde. Pisk 1 spsk. mel i. Tilsæt 1½-2 dl mælk, langsomt og lidt ad gangen. Pisk imens, så mælk og mel ikke klumper. Lad saucen simre i 5-6 min. Pisk jævnligt, og spæd til med mere mælk undervejs for at justere konsistensen.
Hak persillen fint. Smag saucen til med salt og peber, og kom den hakkede persille i saucen lige inden servering.
Skær citronen i både, og kom dem i en lille skål til servering.
Del broccolien i buketter. Skræl stokken, og skær den i stave. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker.
Kom gulerødderne i en stor, dyb pande med 1-2 cm kogende, saltet vand, og damp dem under låg i 1-2 min.
Kom broccoli ved, og damp i yderligere 2-3 min. Afdryp grøntsagerne inden servering.
Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og vend den i mel.
Varm en pande op, tilsæt olie og gerne lidt smør, og steg fisken, ca. 4 min. i alt, eller til den akkurat er gennemtilberedt. Krydr med salt.
Servér stegt torskefisk med kartofler, dampet grønt og persillesauce. Dryp med citronsaft, og nyd.