Søg
Menu
Fav.
Favoritter

De første danske ramsløg med fugletungepasta, torskefisk og ricotta

4 personer

Ingredienser

  • Alle tomaterne
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 citron
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 pose semi di melone-pasta
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Topping og fisk
  1. Skær tomaterne i tern, og snit ramsløget fint. Riv citronskallen, og halvér dernæst citronen. Kom tomatternene i en skål, og vend dem med lidt olie og peber.

  1. Dup fisken tør, og tjek den for eventuelle ben og bughinder. Krydr fisken med salt.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken i 4-6 min., til den er gylden og gennemtilberedt på begge sider. Smag til med evt. mere salt.

Pasta i ricottarcreme
  1. Kom imens pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, 4-5 min.

  1. Dræn vandet fra pastaen, men lad en smule hænge ved til saucen. Kom ricotta i gryden, og sving den omkring pastaen. Smag til med citronskal og -saft, olie og salt.

Servering

Anret den stegte fisk på tallerkener, og top med frisk tomat og rasmløg. Servér pasta i ricottacreme til.

-