Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til kikærter. Skyl frugt og grønt.
Skær kartofler i tynde, ensartede både.
Vend kartofler med ½ spsk. olie i et ovnfast fad, og bag dem møre i ovnen, 20-25 min. Krydr med lidt salt.
Skræl og skær appelsin i mundrette tern. Riv gulerødder groft, og hak valnødder.
Vend hvidkål, appelsin, gulerødder og valnødder sammen i en skål. Dryp 1 tsk. olie over, og smag til med eddike, salt og peber.
Kom kikærter i kogende vand, og kog dem i 4-5 min. Hæld vandet fra, men gem det.
Pil hvidløg. Blend kikærter med lidt kogevand og hvidløg til en glat creme, og krydr med lidt salt og peber.
Smør kikærteaioli ud på midten af en tallerken. Top med bagte kartofler, og drys med dukkah. Spis hvidkålssalat med appelsin til.