Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dumplings med tamari, forårsløg og brøndkarse

Dumplings med tamari, forårsløg og brøndkarse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Der er mange måder at varme dumplings på. Den måde, der er i opskriften i dag, er nem og giver et godt resultat. Har du en dampkurv eller en dampindsats til en gryde, er det også ideelt at dampe dem i den.


Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne og brøndkarsen.

Ris
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 7½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. 

Klargøring af grønt og dressing
2. Skær gulerødderne i tynde strimler, og skær forårsløgene i tynde skiver på skrå - hold den grønne og den hvide del adskilt. Snit savojkålet fint, og pluk brøndkarsen groft. Pil hvidløget, og hak det fint.

3. Lav en sauce af tamari, 2-3 spsk. olie, 2-3 tsk. eddike og det finthakkede hvidløg.

Dumplings og stegt grønt
4. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg dumplings (med lukningen opad) i 2-3 min.

5. Kom vand i gryden med dumplings, så det akkurat dækker bunden. Læg låg på gryden, og damp dine dumplings i 2-3 min., til de er gennemvarme (se køkkennote).

6. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og savojkål ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt den grønne del af forårsløgene, og steg videre 1-2 min. Smag til med salt.

Servering
Anret risene i skåle, og top med stegt grønt og dumplings. Drys med brøndkarsen og resten af de fintsnittede forårsløg, og dryp med tamarisaucen.

-